Refunderingspolitik
REFUNDERINGER ELLER OMBYTNINGER
Vi ønsker, at du bliver glad for dit køb hos LommePrinter. Derfor tilbyder vi ud over den lovbestemte fortrydelsesret en 30 dages tilfredshedsgaranti, så du har mulighed for at afprøve vores produkter derhjemme.
Ønsker du at returnere en eller flere varer, kan du købe returfragt og modtage en pakkelabel gennem vores Returportal, som du finder her.
14 DAGES FORTRYDELSESRET
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fristen løber fra den dag, du modtager varen.
Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du give os besked inden udløbet af de 14 dage. Herefter har du yderligere 14 dage til at returnere varen.
Du må undersøge varen på samme måde, som du ville kunne i en fysisk butik. Hvis varen er håndteret mere end nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, og dette har medført en værdiforringelse, hæfter du for denne værdiforringelse.
Vi anbefaler, at varen returneres med alt medfølgende tilbehør og så vidt muligt i den originale emballage, da manglende dele eller beskadiget/manglende emballage kan have betydning for varens værdi.
30 DAGES TILFREDSHEDSGARANTI
Ud over den lovbestemte 14 dages fortrydelsesret tilbyder LommePrinter 30 dages tilfredshedsgaranti.
Tilfredshedsgarantien betyder, at du kan afprøve produktet derhjemme og sikre dig, at det passer til dit behov. Du må gerne pakke produktet ud og bruge det normalt for at afprøve det.
Ønsker du at benytte tilfredshedsgarantien, skal du kontakte os senest 30 dage efter, at du har modtaget varen.
Produktet skal returneres med det medfølgende tilbehør. Tilfredshedsgarantien gælder dog ikke ved skader eller slitage som følge af unormal eller uforsvarlig brug.
Tilfredshedsgarantien ændrer eller begrænser ikke dine lovbestemte rettigheder.
TILBAGEBETALING
Når vi har modtaget og behandlet din returnering, sender vi dig en bekræftelse.
Ved brug af den lovbestemte fortrydelsesret tilbagebetaler vi det beløb, vi har modtaget for de returnerede varer. Hvis hele købet fortrydes, tilbagebetaler vi desuden leveringsomkostninger svarende til vores billigste standardlevering.
Har du valgt en dyrere leveringsform end vores billigste standardlevering, tilbagebetales merprisen ikke.
Tilbagebetalingen sker som udgangspunkt med samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret.
RETURFRAGT
Du afholder selv de direkte udgifter i forbindelse med returnering af varen. Du kan benytte vores Returportal til at købe en returlabel.


